Mange mennesker ved ikke, om deres blodtryk er normalt eller forhøjet, men det kan heldigvis nemt måles med en elektronisk blodtryksmåler. Inden vi kigger nærmere på de forskellige blodtryksmålere, så lad os kort kigge på, hvad blodtrykket i grunden.
Et blodtryk angiver hvor stort et tryk, blodet yder på blodkarrene. Men rent faktisk har vi mennesker ikke kun ét, men to blodtryk, som angivet her.
- Det høje blodtryk, som vi kalder det systoliske blodtryk. Det er det blodtryk, vi kan måle, når hjertet pumper blodet ud i de store kar.
- Det lave blodtryk, som vi kalder det diastoliske blodtryk. Det er det blodtryk, vi kan måle, når hjertet fyldes med blod.
Når man får målt sit blodtryk, er det for at konstatere om, man har normalt, forhøjet eller for lavt blodtryk. Nedenfor har vi angivet blodtryksværdierne, som viser, hvilken grupper du evt. befinder dig i.
- Normalt blodtryk ligger på cirka 120/80 til 130/80
- For højt blodtryk ligger på cirka 140/90 og opefter
- For lavt blodtryk ligger på cirka 100/70 og derunder
Cirka hver femte dansker har forhøjet blodtryk ifølge Hjerteforeningen, og det er noget, man skal være opmærksom på. Der kan være forskellige symptomer på forhøjet blodtryk, som f.eks. hovedpine, træthed, svimmelhed og hjertebanken.
Forhøjet blodtryk kan komme af stress, rygning, manglende motion, alkohol osv. Det er vigtigt, at man forsøger at sænke sit blodtryk, da det ellers kan ende med bl.a. åreforkalkning.
Heldigvis kan de fleste få sænket deres blodtryk, hvis de er villige til at gøre en indsats. Start først med at måle blodtrykket enten hos lægen eller derhjemme ved hjælp af en blodtryksmåler. Læs mere herunder.
Blodtryksmåler
Ved hjælp af en blodtryksmåler eller et blodtryksapparat til hjemmebrug, kan man selv måle sit blodtryk. Det er faktisk relativt enkelt, hvis man følger nogle få enkle regler, som angivet herunder.
- Mål blodtryk før morgenmaden og før aftensmaden – altså to gange om dagen
- Blodtryksmanchetten skal sidde et par centimeter over albuen
- Sid helt stille og slap af i cirka 5 -10 minutter, inden du starter apparatet
- Foretag blodtryksmålinger 3 dage i træk og husk at notere blodtryksværdierne
Læs guiden om, hvordan du får et godt og normalt blodtryk på Hjælpemiddelcentralen.dk, samt hvor du kan købe nogle af de bedste blodtryksmålere til hjemmebrug.
Udover blodtryk som ældre, kan hørelsen også være et tema, som du kan læse mere om her.