Mit hjemmekontor trænger til at blive lavet om. Jeg har tingene stående hulter til bulter inde på det. Det er ikke praktisk eller funktionelt. Fx så står mit kontorbord et sted, hvor jeg ikke har tilstrækkeligt lys. Jeg kunne godt tænke mig at sætte det hen ved vinduet. Min kontorstol er ok. Den er jeg glad for, og tæppet, jeg har under den, kan jeg nemt flytte.
Billig makulator
Men i virkeligheden har jeg også brug for mere reolplads. Der ligger jo bunker af papirer og prints på mit skrivebord. Det flyder. Jeg er sikker på, at hvis jeg får mere reolplads, så vil jeg bedre kunne holde orden på det hele. Jeg vil kunne sortere mine bunker i de vigtige sager, de mindre vigtige og dem, der skal makuleres. Makuleres? Måske skulle jeg endelig tage mig sammen til at købe en lille og gerne billig makulator, så jeg kan få de papirer destrueret. Det skal jo alligevel gøres. Jeg skriver det på en liste, jeg er ved at lave over ting, jeg skal have ordnet i det kontor. Ud over reol og makulator står der også på min liste, at jeg skal huske at ringe til min kollega. Vi har nogle ting, vi lige skal have på plads i den sag vedrørende det firma, der er under konkurs. Det er en ret stor sag, og vi har travlt med at få alt på plads, så de fleste kreditorer bliver tilfredse. Det er noget af en nød at knække. Men vi skal nok nå i mål med den sag.
Oprydning
Måske er det derfor, jeg har kastet mig over oprydningen i mit kontor. Det er bare et svinkeærinde, jeg laver, fordi jeg egentlig ikke har lyst til at gå i krig med den sag. Sådan er det altid, når jeg starter en ny sag. Jeg har en barriere, som gør, at jeg ikke vil sætte mig ind i tingene. Og så finder jeg på alle mulige undskyldninger for ikke at have tid til at gøre det vigtigste: Sætte mig ind i sagen og tingenes tilstand.
Når jeg endelig er tvunget til at tage fat på sagen, ja så plejer det faktisk at gå ret hurtigt for mig at få forståelse for den. Og jeg kan faktisk godt lide den proces. Men skridtene, jeg er nødt til at gå igennem, inden jeg kommer dertil, hedder altså, at jeg laver mange svinkeærinder.
Ny regnemaskine
Den forrige sag krævede, at jeg måtte købe en ny regnemaskine. Egentlig ikke fordi den, jeg allerede havde, er dårlig eller, gået i stykker. Næ. Det var bare et andet svinkeærinde. Tanken dengang var noget, i retning af at jeg ville bruge den ene regnemaskine til selve sagen, og den anden til alt det der ligger omkring sagen. Du ved den ene har sådan en rulle papir i, hvor man kan se kalkulen. Den anden skulle bare bruges til at tjekke efter med. I virkeligheden er det noget pjat. Men sådan fungerer jeg.
Så, denne gang er det vel heller ikke sandt, at jeg har brug for mere reolplads. Det handler bare om, at jeg skal se og komme i gang med den nye sag.