Jeg er hjemme hos mine forældre. De skal huse mig her den sidste aften som ugift. I morgen skal jeg giftes. Min mor er glad og glæder sig til vielsen. Den bliver kort. Det sker på rådhuset. Hun kan heller ikke lade være med hele tiden at snakke om festen, der følger. Vielsen skal ske forholdsvist tidligt om eftermiddagen, så alle gæster til festen er inviteret til reception og derefter følgende middag. Og så skal der naturligvis være taler, sange, og dans til den lyse morgen. En skøn dag i maj.
Far vil sikre mig
Min far er lidt mut. Jeg har ikke helt styr på, hvad der sker med ham. Er det noget med, at den lille datter nu bliver taget fra ham? Vi sidder inde i stuen og snakker. Han kommer med en masse formaninger og advarsler: ”Husk nu, at I også kommer ind i svære perioder. Et ægteskab er ikke kun en dans. Det er hårdt dagligt arbejde.” ”Ja, far, jeg er klar over det.” (Min kæreste og jeg har faktisk boet sammen i 2 år allerede, så vi ved godt, at der kommer øjeblikke, hvor man ikke kan holde hinanden ud. Han bliver ved med sine formaninger og advarsler. ”Har I sørget for at oprette en fremtidsfuldmagt?” Jeg kigger på ham: ”Hvad er det?” Jeg må indrømme, at jeg ikke ved, hvad han taler om. ”Han fortsætter: ”Ja, jeg tænker da, at I har lavet et testamente allerede. I har jo ikke fællesøkonomi, så hvis nu din kommende ægtemand kommer ud for en ulykke, så skal du da sikres, ikke?”
Tænk på en god købermægler også
Jeg slår det hen. ”Det er da ikke nødvendigt nu.” Idet jeg siger det til ham, afbryder han mig og siger i en lidt vred tone, at det er det altså. ”Du må søge noget testamente rådgivning. Og så må du sikre dig. Du ved ikke, hvad der kan, eller vil ske i morgen. Og, jeg vil råde dig til også at få fat i en købermægler som disse, hvis du på et eller andet tidspunkt bliver nødt til at købe ham ud af jeres bolig. Man ved aldrig.”
Han gør mig faktisk ked af det ved hele tiden at tale om de negative ting på den måde. Som om vi har tænkt, at vi skal gå fra hinanden, eller som om at en af os helt sikkert kommer ud for en ulykke eller bliver uhelbredeligt syg. Jeg klapper i. Sætter mig ind i den anden stue og kigger på mine mails.
Måske er en fremtids fuldmagt en god ide
Der er en fra en veninde, som ikke kan komme til festen i morgen. Hun skriver en dejlig hilsen med mange kærlige tanker og luftkys. Det, som min far har talt om, sidder dog stadig i min krop. Jeg åbner i Safari: ”Opret fremtidsfuldmagt”. Jeg får en masse at vide om, hvad det er. Det er måske ikke så dumt, hvad han sagde, ham den gamle. Han har faktisk ret i det. Hvis jeg nu på et tidspunkt ikke kan passe på mig selv. Hvem skal så varetage mine interesser? Det skader ikke nogen at oprette sådan en.
Det er skønt, man i dag kan lave al den slags online på https://dk-testamente.dk/