Det er ved at blive rigtigt koldt her i landet. Vejret er dårligt. Regn, regn, regn. Kunne vejrguderne ikke lige tage sig sammen og bestemme sig: Lidt sol og kulde er ok. Men det her gråvejr får mig virkeligt ned. Overskyet. Regn. Bvadr. Kedeligt. Jeg har mest af alt lyst til at tage væk. På efterårsferie. Ned til et varmt og solrigt sted. Få lidt D-vitamin ved at sidde sammen med min familie ved en strand og bare nyde solen. Jeg har da også været inde og kigge på vejrkortet for hele Europa. Og jeg har tjekket vejrudsigterne. Det ser mildest talt sort ud: Når vi har haft regn og skyet vejr her, så går der ikke mere end en lille uges tid, så er vejret, også regnfuldt og køligt sydpå. Så min idé om at tage på en ekstra lille efterårsferie kan jeg vist godt skyde ned allerede nu.
Vejret ved kysten
Jeg har været på nettet for at se, hvordan vejret er nede ved Adriaterhavet. Dårligt. Kort sagt: Meget dårligt. Der regner det også. Måske endnu mere end her i landet. Jeg kan se, at de skriver noget om ekstraordinære vejrfænomener dernede. Det lyder ikke rart. Jeg er dog glad for, at vi faktisk kom afsted på ferie til Italien i år. Det er jo et smukt og meget varieret land. Vi har rejst meget dernede. I år var vi afsted i 3 uger. Det var her i sommers. Fra slutningen af juni til midt i juli. Vi var på camping ved Adriaterhavet. Det var vidunderligt. Smuk natur. Sommetider var vejret så klart, at vi kunne skimte den kroatiske side af Adriaterhavet. Jeg kunne godt tænke mig at besøge den side en gang. Måske til næste år.
Camping i Italien med en afstikker?
Jeg har jo set, at man sagtens kan kombinere en rejse med camping i Italien med camping i Kroatien. Det kunne være en meget spændende ferie. Sådan selv at få lov til at se og sammenligne øst- og vestsiden af Adriaterhavet. Et eller andet sted har jeg på fornemmelsen, at det også kan være en udfordring. Italiensk sprog ligger nemt for mig. Men kroatisk? Jeg kender intet til de slaviske sprog. Det er også ligegyldigt. Lige nu handler det om, at jeg skal finde mig i surt dansk efterårsvejr. Min familie skal finde sig i det.
Først er der efterårsferien
Vi skal finde ud af, hvordan vi kommer igennem efterårsferien på en rar måde for os alle sammen. Især hvis vejret ikke arter sig, så børnene kan komme udenfor. De har jo så meget energi i sig, og hvis de ikke kan komme ud og brænde noget af den energi af, så bliver det altså en svær uge at komme igennem. Det er ikke nemt at beskæftige to rollinger på 7 og 11 år. Især når vi har forbud imod overdrevet brug af tablets og mobile telefoner. Og det har vi altså. Det kan ikke være meningen, at mine børn skal sidde foran en skærm og spille tåbelige spil hele dagen. Det må jeg bare finde en løsning på. Hvad det bliver, kan jeg slet ikke sige lige nu.