Jeg så et opslag inde på Facebook forleden. Det var under den der kategori: ”Events near you.” Det dukkede også op på LinkedIn. Det var vist en annonce for en ny organisation, som er aktiv her i byen. Den forsøger at trække folk ind i deres arbejde omkring trivsel på arbejdspladsen. Det er glade, idealistiske mennesker, som vil holde en serie af sjove foredrag, som handler om værdien i at være på en glad arbejdsplads. Det skriver de al fald i annoncen!
Al ære værd for den organisations arbejde. Jeg synes, at det er helt fint, at de vil gøre noget godt for almindelige borgere, som knokler for at kunne leve op til kravene, en almindelig hverdag og familie, kræver. Men ærlig talt, så tror jeg ikke på, at de får resultater. Vi har mange store virksomheder her i byen, så jeg forstår udmærket godt, hvorfor de har valgt at være aktive her.
De hårde vilkår
Mange af virksomhederne har oplevet konkurrencens hårde virkelighed, og de har måttet bruge mange penge på forsikringer til dækninger af arbejdsskader, kompensationer for tabt arbejdsfortjeneste på grund af stress og den slags.
Virksomhederne skal jo overleve i en global økonomi, så jeg kan godt forstå de nye tal omkring deres udgifter til forsikringer, der blev offentliggjort forleden dag. Og jeg kan også godt forstå, at de presser på for at få ændret lovgivningerne omkring arbejdsskader, kompensationer og kollektive ansættelseskontrakter. Hvis de skal overleve, så må de have bedre betingelser at agere på, hvis de skal blive her i landet. Vi har jo allerede set adskillige virksomheder lukke ned her i landet for så senere at åbne i et andet land, hvor lovgivningen er mere lempelig, og hvor de ikke skal betale så meget i skat.
Sjove foredrag
Jeg synes, at organisationen, som vil lave de her sjove foredrag, har fat i noget, når de skriver, at god trivsel på arbejdspladsen kan højne produktiviteten. Men har de der idealister tænkt på, at der er stor forskel på en IT‐virksomhed og et slagteri? Har de tænkt på, at en slagteriarbejder ikke nødvendigvis har en masters fra et universitet og slet ikke er interesseret i at få sådan en. Han eller hun vil – eller skal – bare tjene penge, så familien kan have det godt. Jeg er faktisk ikke sikker på, at en slagteriarbejder tænker på, om han eller hun trives. Der er nemlig forskel på mennesker. Nogen brænder for deres arbejde, andre vil bare arbejde, så de kan få råd til at gøre ting, de brænder for, i deres fritid. Uanset det: Arbejdsglæde med sjov og humor er vigtigt! Se her: https://runegreen.dk/
Her synes jeg, at den organisation kommer og er lidt ’belærende’, hvis jeg må sige det på den måde. Hvorfor skal alle virksomheder pakkes ind i snak om, hvordan vi trives? Nogle virksomheder skal bare fungere. Og de kan fungere.
Tro nu ikke, at jeg siger, at en slagteriarbejder ikke skal trives på sin arbejdsplads. Det skal han eller hun. Enig. Men hvorfor skal det hele tiden italesættes? Jeg er sikker på, at en slagteriarbejder sagtens kan sige fra, når tingene ikke går, som de skal.