Det er ikke første gang, at jeg er på ferie her. Men det er første gang, at jeg oplever varmen så meget. Her er ulideligt. Varmt! Jeg er heldig, at jeg har en pool, jeg kan plumpe mit korpus i når som helst. Og jeg benytter mig af den mulighed, jeg har. Jeg er privilegeret. Har pengene til at kunne betale mig til afkøling. Til at kunne nyde livet, selv om det virkeligt er umenneskeligt varmt her. Og dog? Nyder jeg livet her? Jeg burde nyde det. Jeg er jo på ferie.
Pools overalt
En af grundene til, at jeg ikke nyder livet, til fulde er, at jeg ikke kan lade være med at tænke på de lokale. Alt, hvad jeg har set indtil videre, tyder på, at de ikke har råd til at få gravet haverne ud til pools. Faktisk har de slet ikke råd til mange ting. De dyrker deres egne grøntsager – økologisk – heldigvis for mig. Jeg køber jo tomater og agurker fra den lokale bonde, som jeg har lært at kende. De lever et sparsomt liv. Har ingen luksus.
De følger en hverdagsrytme, som jeg slet ikke er bekendt med: De står op kl. 4:30 om morgen. Går i marken og passer afgrøderne indtil kl. 6:30 – ca. Derefter kører de hen til de mere arbejdsintensive marker og passer dem. Ved 12-tiden er de så parat til dagens store måltid – og derefter står den på siesta indtil ved 18:00 tiden. Tidligt på aftenen går de så enten i markerne igen – eller på café, hvor de får kaffe, et spil kort eller bare en sludder med en bekendt om, at livet er hårdt, og at de ikke har en god økonomi.
Mangle isolering på loftet
Hvorfor gør de ikke noget ved det? De kunne fx sørge for at forbedre deres betingelser. De behøver ikke at slide og slæbe for at få penge nok til at kunne købe det store 65” tv-apparat, de alligevel ikke har plads til i deres boliger. Kunne de ikke bruge deres hårdt optjente penge på at få lavet isolering af loft i deres bolig, så varmen ikke slår dem helt ned i løbet af dagen?
Jeg ved godt, hvorfor de foretrækker at bruge pengene på et apparat. De får ikke tilstrækkelig oplysning. De får en masse reklamer ind via deres konto på Facebook. De får ikke at vide, at fx en loftsisolering, vil kunne give dem færre udgifter til varmeregningen i vintermånederne.De burde få et energitjek!
Er det min mission?
Betyder, det så, at jeg skal sætte det som mit mål at informere dem om det? Måske. Måske skal jeg begynde at tale meget mere med dem end jeg allerede, gør. Måske. Det vil synes, som om, at jeg ved bedre. Jeg vil blive mødt med kritik og en masse bagtalelse. Jeg vil få trusler. Helt sikkert. Hvad skal jeg gøre? Skal jeg bare lade som ingenting? Eller skal jeg forsøge i det helt små, bare at ’så’ ideer hos dem, jeg ved, vil tænke lidt over tingene? Ja, jeg er i vildrede – og jeg ville ønske, at jeg havde en mentor eller en konsulent, som kunne give mig de bedste råd. Lige nu!