Det har været en ganske spændende opgave, som vores arkitektkontor netop har afsluttet, og vi har kunnet glæde os over, at både kunden og andre har haft masser af rosende ord tilovers for det arbejde, vi har udført.
Opgaven gik ud på at stå for renoveringen af en gammel – og i øvrigt fredet – bygning inde i midtbyen. Huset var blevet overtaget af byens største og bedste advokatfirma, som ønskede at have sine kontorer på en mere fremtrædende placering i byen og som i øvrigt også var løbet ind i pladsproblemer i deres tidligere lokaler.
Lang møderække
Før håndværkerne kunne gå i gang, holdt vi en lang række møder om de ønsker, advokaterne havde, og de muligheder, som fredningsbestemmelserne gav os. Under de møder var der flere gange episoder, hvor vi kom til at krydse klinger sådan rent verbalt.
Det skyldtes især, at en af de nye advokater i firmaet havde nogle ideer til indretningen, som stred meget imod de begrænsninger, som fredningen af bygningen fastlægger. Vedkommende har i en årrække fungeret som boligadvokat i Horsens, og han nævnte flere eksempler på, at han kendte til bygnings-renoveringer, hvor man ikke havde holdt sig så strengt til de bestemmelser, fredningen indebærer.
Jeg må tilstå, at jeg undrede mig noget over, at netop en advokat havde så vanskeligt ved at forstå, at den slags bestemmelser altså ikke er sådan at rokke ved, men han blev heldigvis også underkendt af sine kolleger, så vi kunne komme videre med planlægningen.
Vi fik også en lidt speciel udfordring, som vores dygtige indretningsarkitekt heldigvis fik løst til kundens store tilfredshed. Der var tale om det pænt store kontor, som firmaets familieadvokat skulle have. Der er tale om en kvindelig advokat, og hun gik meget op i, at hendes kontor i indretningen skulle udstråle ro og harmoni. Sagen er, forklarede hun, at en del af mine klienter er mennesker, der står i en skilsmissesituation, og de er naturligt nok temmelig tyndhudede, når de besøger mig. Derfor er det vigtigt, at rummet, møblementet og udsmykningen udstråler så meget ro som overhovedet muligt.
Vores indretningsarkitekt havde en rigtig god snak med den kvindelige advokat, så de fandt nemt frem til løsninger, som faldt i advokatens smag.
Suveræne boligadvokater
Bortset fra sådan et specielt behov, som familieadvokater åbenbart kan have, havde vi ret frie hænder med hensyn til de enkelte kontorers indretning. Derfor blev det først og fremmest den enkelte advokats smag, der blev afgørende for valget af møblement og udsmykning. For eksempel var advokatfirmaets skatteekspert en type, der gik efter så moderne og nærmest futuristisk indretning som muligt, mens firmaets to boligadvokater var mere afdæmpede i deres smag og mere gik efter det gedigne og velprøvede.
Under arbejdet med restaureringen fik vi heldigvis af fredningsmyndighederne tilladelse til at udskifte de gamle vinduer i facaden ud mod byens torv, men det blev nogle temmelig dyre vinduer, for vi måtte have dem specialfremstillet, så de til punkt og prikke følger stilen fra de gamle vinduer, der nu er udskiftet med nye, energibesparende vinduer. Men udefra kan det faktisk ikke ses, at vinduerne er skiftet.