Badeværelset er blevet målt på alle leder og kanter. Vi har nemlig besluttet, at de gamle badeværelsesmøbler skal skiftes ud med nye og pænere – af en bedre kvalitet. De gamle, vi har, er ved at smuldre. De er lavet af tynd MDF og lakeret med hvid lak. Det har set pænt ud for nogle år siden, men nu går det ikke længere. De ser snuskede ud.
Vi vil have DESIGN!
Målene har vi skrevet ned, og vi har allerede en idé om designet. De skal være enkle og stilrene. Vi vil gerne have et højskab, og et skab med indbygget håndvask – vi skal have denne lækre håndvask. Vi kan se, at vi har pladsen, så det svære lige nu bliver at finde møblerne i en kvalitet, som vi kan lide. Vores badeværelse skal være indbydende og funktionelt. Samtidigt må det gerne give en komfortabel fornemmelse. Du ved, møblerne skal kunne være der, uden at badeværelset synes lille og uden, at man rammer tåen ind i skabets hjørne. Det skal også være komfortabelt, fordi det er faktisk et rum, som vi bruger en del tid i. Det skal være behageligt at tage et bad, og for min skyld må det godt tage lang tid. Det er også rart at bruge tid foran spejlet, når dag- eller natcremen bliver smurt ind i huden.
En anden udfordring er valget af materialer. Jeg er ikke sikker på, at jeg vil have møbler, der er lavet af MDF. Jeg synes, at samlingerne let sprænger sig åbne efter noget tid. Fugten trækker jo ind. Det kommer selvfølgelig an på kvaliteten af møblet og lakeringen, som dækker samlingerne.
Vi har allerede været ude for at kigge på badeværelsesmøbler. Vi har fundet et flot skab med skydedøre. Det er ideelt med skydedøre til et badeværelse. Når man står med shampoo i øjnene og famler efter et håndklæde, så er det rart at kunne skubbe skabets dør til siden og fiske håndklædet ud. Jeg hader at hænge håndklæder op på kroge, de falder nemlig altid ned. Jeg plejer at lægge håndklædet på en hylde, men kan så være ret sikker på, at det allerede er vådt, når jeg vikler det om min krop. Hvis jeg kunne lægge det i et vandtæt skab med skydedør, vil det være ideelt.
Skydedøre er også ideelle, fordi de sparer en masse plads. Man skal ikke svinge skabsdøren ud. Det kan virke begrænsende – der skal være plads til, at man kan bevæge sig i badeværelset.
Vi har også fundet et rigtigt flot skab med håndvask. Det er lavet af træ, og pladen er lavet af monolith. Det er et materiale, som jeg er begejstret for. Vores køkkenbord er lavet af corian – det er en slags akryl, som er meget hårdt. Monolith minder meget om det, og jeg har læst mig til, at det er mere venligt mod miljøet, end corian er. De skabe, jeg har set, som har monolithplader, er meget flotte.
Nede i forretningen, hvor vi så skabene, fik vi dog at vide, at vi skal bestille badeværelsesmøblerne i god tid, hvis vi har en deadline. Grunden er, at de bliver lavet efter præcist de mål, vi angiver. Derfor kan det tage nogle uger, før de kan levere dem.